F.A.Q.

Hvordan booker jeg sommerhuset?

Send en mail til info@milehuset.dk med din forespørgsel.

 

Hvornår skal lejen betales?

Lejen betales over 2 rater. Første rate (25 % af lejebeløbet) forfalder 4 dage efter reservationen. Rate 2 overføres til udlejers konto senest 40 dage før lejeperiodens start, eller samtidig med betaling af rate 1.

  • For strøm betales dkr. 3,50/kW. Vand afregnes dkr. 50/m3.
  • Rengøring afregnes til dkr. 1000
  • Nøglen overleveres ved ankomst.
  • Bortkastede nøgler erstattes med dkr. 2.000 til isætning af ny lås.
  • Huset forlades opryddet, ødelagte ting erstattes.

 

Hvad er en normal udlejningsuge?

En normal udlejningsuge starter lørdag kl. 15, og slutter lørdagen efter kl. 10.

 

Øvrige lejevilkår?

Det er trist at betale mange penge for et lejet sommerhus – for ved ankomst at opdage at noget mangler eller er ødelagt. I bedes behandle husets effekter med respekt, så også de efterfølgende lejere får en god ferie!

Der må kun være 8 personer i huset, medmindre andet skriftligt er aftalt med udlejer. Overtrædelse f.eks. i forbindelse med fester kan medføre øjeblikkelig bortvisning uden refusion af lejebeløb.

 

Hvordan klares det praktiske med nøgle og forbrugsafregning?

Nøglen udleveres af tilsynshavende som kommer og møder jer i huset. Eventuelt afhentes nøgle i Skagen. Dette aftales nærmere i forbindelse med booking.

I forbindelse med overdragelse af nøgler betales dkr. 5.000 i depositum + 1000 dkr. for rengøring (se hvad med rengøring?)
Depositum er til dækning for eventuelle skader lejer har forvoldt og til dækning af forbrug i perioden hvor huset er lejet. Depositum og rengøring betales kontant ved overdragelse af nøgle til Milehuset.
Ved aflevering af nøgle og el- og vandaflæsningsskema ved afrejse afregnes forbruget med det samme. Der betales dkr. 3,50 pr. Kwh el. Vand afregnes med dkr. 50/m3. Forbruget modregnes i depositummet.

 

Kan jeg afbestille huset igen?

Ja det kan du godt, men 1. rate af betalingen vil under alle omstændigheder være tabt. Hvis du har betalt 2. rate af betalingen når du afbestiller ferien, får du 2. rate tilbage.
Afbestiller du huset senere end 4 uger før lejemålets start, får du dog kun refunderet 2. rate, såfremt vi kan nå at udleje huset til anden side.

 

Hvad med rengøring?

Rengøring er obligatorisk og koster 1000 dkr. som aftales og afregnes med tilsynsførende ved starten af opholdet. Huset forlades klargjort til rengøring. Følgende foretages inden afrejse.

  • Opryddet stand både inde og ude
  • Opvask fjernes / tømme opvaskemaskine
  • Rengøre havegrillen
  • Tømme affaldsposer
  • Fjern tomme flasker med mere til nærmeste container

 

Kan huset lejes for en weekend?

Huset udlejes primært fra lørdag til lørdag, så weekendudlejning er som udgangspunkt ikke muligt. I vinterhalvåret udlejes perioder dog som weekend-udlejning. Send forespørgsel til info@milehuset.dk.

 

Hvad koster huset i forbrug?

Forbruget er naturligvis meget afhængigt af årstiden samt antallet af gæster i Milehuset. Dog har vi gjort et stort arbejde for at gøre huset så grønt som muligt idet alt opvarmning til stueetage (gulvvarme) og til brugsvand gøres med varmepumpe-installation anno 2010. Brændeovn i stuen kan også benyttes. Brændsel hertil kan tilkøbes for meget billig penge!

 

Hvad skal vi selv medbringe?

I huset er der 8 puder, 8 dyner og 3 barnestole.

Medbring selv lagner, dynebetræk, hovedpudebetræk, håndklæder, bade- og toiletartikler, karklude, viskestykker, duge, opvaskemiddel og lignende. Sæbe til vaskemaskine.
Opvasketabs til opvaskemaskine forefindes i huset. Der er ikke babyseng i huset.

 

Må der medbringes husdyr?

Som udgangspunkt, nej. Send en forespørgsel på mailen og vi tager den derfra. Området ved sommerhuset kræver at hunde holdes i snor. Der er ingen hundegård på grunden.

Til svenske gæster: Husdyr bør ikke medbringes til Danmark, da de svenske myndigheder ved hjemrejsen vil kræve dyrene anbragt i karantæne. Læs mere om hund på EU-oplysningen

 

Hvad gør man hvis noget går i stykker mens vi er i huset?

Ved større ting kontaktes husets tilsynshavende.

Mindre ting som ikke har betydning for husets stand eller Jeres ophold bør sættes til side og ordnes med tilsynshavende i forbindelse med afrejse.

Lejeren forpligtiger sig til at behandle det lejede forsvarligt. Lejeren skal aflevere det lejede i samme stand som ved overdragelsen. Lejeren er overfor husejeren ansvarlig for de skader på huset og/eller dets inventar som måtte opstå i løbet af lejeperioden og som forvoldes af lejeren selv, eller andre, som af lejeren er givet adgang til det lejede feriehus.

Husets tilsynshavende laver ved hvert lejerskifte og før næste lejemåls ikrafttræden en lejerskiftekontrol. Her konstateres mangler og skader på feriehuset og/eller på husets inventar.

Har du flere spørgsmål – info@milehuset.dk